Log på

Hvem er online

Vi har 6 gæster gæst(er) og ingen medlemmer medlem(er) online

Forsamlingshusets vedtægter

Vedtægter

 

for

 

FARUP FORSAMLINGSHUS:

 

 

§ 1.

 

Institutionens navn er Farup Forsamlingshus. Dens hjemsted er Farup pr. 6760 Ribe.

 

 

§ 2.

 

 Institutionens formål er at eje og administrere Farup Forsamlingshus.

 

 

§ 3.

 

Farup Forsamlingshus er en selvejende institution, hvis formue består af ejendommen matr. nr. 8v  og 57b Tanderup, Farup sogn, Farup Forsamlingshus kaldet.

Den kapital, institutionen til enhver tid måtte eje ud over den nævnte ejendom samt løsøregenstande, vil være at indsætte i bank eller sparekasse på institutionens navn. For institutionens forpligtelser hæfter alene dens formue. Intet økonomisk ansvar kan gøres gældende

mod dens ledelse eller mod den, der måtte yde institutionen støtte, eller som vælger bestyrelsen.

Hverken institutionens ledelse eller andre kan få del i institutionens formue eller driftsoverskud, der stedse skal tilhøre den selvejende institution, Farup Forsamlingshus.

 

 

§ 4.

 

Institutionens højeste myndighed er generalforsamlingen. Institutionens daglige drift forestås af en bestyrelse på fem medlemmer, der vælges blandt Farup sogns beboere på en generalforsamling jfr. § 6 stk. 2. Valgberettige og valgbare på denne generalforsamling er enhver i Farup sogn bosiddende person, der har valgret til kommunalbestyrelsen. På samme generalforsamling vælges en suppleant. Valg sker ved simpel stemmeflerhed. Hvert andet år afgår henholdsvis to og tre af bestyrelsens medlemmer.

 

 

§ 5.

 

 

Bestyrelsen vælger selv sin formand og kasserer. Institutionen tegnes ud ad til af formanden i forbindelse med kassèren  - ved køb, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom eller optagelse af lån dog af den samlede bestyrelse. Der skal føres forhandlingsprotokol over det på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger passerede.

 

 

§ 6.

 

 

Institutionens regnskabsår er finansåret. Institutionens regnskab skal snarest efter regnskabsårets slutning, revideres af 2 revisorer, udpeget blandt Farup sogns beboere. Revisorerne vælges på generalforsamlingen. Generalforsamlingen afholdes senest 1. marts.

 

 

§ 7.

 

Indkaldelse til bestyrelsesmøder skal ske direkte med en uges varsel og med opgivelse af forhandlingsemne.

Indkaldelse til generalforsamlinger skal ske på bestyrelsens foranstaltning ved annoncering, senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Følgende dagsorden skal anvendes.

1.   Valg af ordstyrer

2.   Formandens beretning

3.   Regnskabsberetning ved kassereren

4.   Indkomne forslag

5.   Fastsættelse af kontingentetstørrelse for medlemskab af Farup Forsamlingshus

6.   Valg af bestyrelsesmedlemmer

7.   Valg af suppleant

8.   Valg af revisorer

9.      Eventuelt

§ 8.

Medlemskab af Farup Forsamlingshus

Alle husstande i Farup sogn kan være medlemmer. For at oppebære medlemskab skal der indbetales kontingent, fastsat på den årlige generalforsamling. Kontingentet dækker en periode på et år og følger kalenderåret. Medlemmer har ret til reduktion i lejebeløbet på kontingentets beløb en gang årligt. Der påhviler ikke medlemmer nogen personlig hæftelse for foreningens forpligtelser.  

 

§ 9.

Ændringer i nærværende fundats kan foretages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed.

 

 

§ 10.

 

Skulle forholdene medføre, at det bliver umuligt eller dog uhensigtsmæssigt at fortsætte institutionens drift, kan det på en ekstraordinær generalforsamling – ved simpel stemmeflerhed – træffes bestemmelse om institutionens ophør. I tilfælde af ophør, skal institutionens formue tilfalde Farup Sogn. Nærmere bestemmelse om formuen fastsættes af den generalforsamling, der træffer beslutning om institutionens ophør.                 

 

 

 

NB. Ændringer i § 4 vedtaget på ordinær generalforsamling den 27. februar 1989.

 

NB. Ændringer i § 4 ( bestyrelse på 5 i stedet for 7 personer, en suppleant i stedet for to, hhv. to og tre på valg i stedet for tre og fire) vedtaget på generalforsamlingen mandag d. 23. januar 2006.

 

NB. Ændring i § 9 (  ang. formue der skal tilfalde Farup Sogn i stedet for en fond ) vedtaget på generalforsamlingen mandag d. 23. januar 2006.

 

NB. §7 er ændret 2010. §8 indført 2010, hvor tidligere §8 og §9 er flyttet til §9 og §10.

 

Kommende aktiviteter

MAJ
22

22.05.2012 15:00 - 15:30
Bogbus

MAJ
23

23.05.2012 16:45 - 17:45
Fodboldtræning

MAJ
24

24.05.2012 16:00 - 17:00
Lokalarkivmøde

MAJ
24

24.05.2012 19:00 - 22:00
Boldaften

MAJ
29

29.05.2012 15:00 - 15:30
Bogbus

MAJ
30

30.05.2012 16:45 - 17:45
Fodboldtræning

JUN
06

06.06.2012 16:45 - 17:45
Fodboldtræning

JUN
07

07.06.2012 16:00 - 17:00
Lokalarkivmøde

JUN
10

10.06.2012 14:30 - 16:30
Sommercafe

JUN
12

12.06.2012 15:00 - 15:30
Bogbus