Ungdomsklubbens generalforsamling 2011
Generalforsamlingen blev afholdt d. 22 februar 2011 på Farup Skole kl. 19.30
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af regnskab
4. Indkomne forslag
5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
6. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
7. Valg af revisorer
8. Eventuelt
1. Valg af dirigent
Jesper Tellund blev valgt til dirigent.
2. Formandens beretning
Der er igen gået et år i Farup ungdomsklub og vi skriver nu 2011.
Medarbejdere: Jesper er stoppet efter ca 8 år som klubleder. Vi søgte efter nye medarbejdere i tide - synes vi selv – men fik alligevel ikke nogen klar da vi startede klubben i september.
Derfor hjalp alle bestyrelsesmedlemmer til så vi kunne holde åbent som vi plejer.
Så fik vi kontakt til Annemette og Andreas som startede i november. Det er vi glade for, vi mener at de er de rigtige som klubmedarbejdere. De vil begge være der både mandag og onsdag med få undtagelser.
Økonomien ser fornuftig ud i denne sæson. En væsentlig grund er, at der har i denne sæson ikke været udgifter til personale i september og oktober.
Vi har i starten af sæsonen fået mange nye medlemmer, det er en stor årgang der er kommet i 5. klasse. Vi har dog også haft udfordringer i denne forbindelse, bl.a. har vi for første gang måtte udelukke en fra at komme i klubben. Dette blev besluttet af en enig bestyrelse idet denne dreng var meget generende for de andre børn i klubben.
Vi har siden skolen er lukket fået mere plads. Klasselokalerne, som vi har, bliver meget brugt. Her har vi sat nogle af vores møbler ind, og det er næsten som et rigtigt klublokale.
Dagligdagen i klubben ligner de øvrige år, det er mit indtryk at de unge hygger sig og har det godt, både på almindelige klubaftener og til de mere specielle weekendarrangementer.
Der er som tidligere klubaftener mandag og onsdag. Åbningstiden er 18.45 til 21.45 fordi der skal være åbent 3 timer ad gangen for at vi kan få tilskud. Det meste af tiden har vi rådighed over gymnastiksalen, hvilket bliver benyttet flittigt, især i vintertiden.
Desuden er der i sommertiden udeaktiviteter, som har fyldt mange klubaftener, suppleret med særarrangementer, som i denne sæson har været:
Tur til Sjelborg Camping – opstartstur sæson 2011-2012
Bowling
Tur til skøjtehal
Madlavning ved fællesspisning
Senere er planlagt hjælp ved forsamlingshusets fastelavnsfest for børn og ved salg i boden ved gymnastikopvisning.
Desuden kommer måske en fodboldtur, en tur i skøjtehal og en afslutningstur i stil med de andre år.
Klubben har i sæsonen 2010/2011 haft ca. 40 medlemmer fordelt fra 5. til 8. klassetrin.
Lokalesituationen:
Vi ser frem til en ombygning af skolen incl. bygning af hal. En styregryppe arbejder med dette. Ind til der bygges om, har vi skolen som den ser ud nu. Med i ombygningsplanerne er der taget højde for faciliteter til klubben.
Styregruppen har for nylig haft endnu et møde med kommunen. Indtrykket efter dette møde var at det kan have lange udsigter med at få bygget om, men i mellemtiden er der mange der gør en indsats for at samle penge ind til projektet.
Vi håber det bedste for klubbens fremtid.
3. Fremlæggelse af regnskab
Bo Andersen fremlagde regnskabet. Der har i 2010 været et overskud på 28.954,80 kr. Dette skyldtes som nævnt i beretningen primært færre omkostninger til personale.
4. Indkomne forslag
Der er ikke indkommet nogen forslag.
5. Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent
Kontingent fastholdes på samme beløb som sidste år.
6. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 supplanter
Valgt til bestyrelsen blev: Henrik Villadsen, Jesper Tellund, Jens Grosmann, Inge Nørby-Lassen og Dorte Pedersen.
Bestyrelsen konstitueret ved første bestyrelsesmøde.
Som supplanter blev valgt Mikael Lassen og Carsten Johanson.
7. Valg af revisorer
Der var genvalg til revisorerne Ulla Lassen og Gurli Thøgersen.
8. Eventuelt
Forskellige forslag til aktiviteter blev fremlagt.
Det blev diskteret at legepladsen på skolen pludeselig er blevet fjernet af Esbjerg kommune.
Første bestyrelsesmøde afholdes hos Henrik d. 9/3 kl. 19.30

