Log på

Hvem er online

Vi har 5 gæster gæst(er) og ingen medlemmer medlem(er) online

Ungdomsklubbens vedtægter

Vedtægter for Ungdomsklubben i Farup ”Gadehjørnet”

§1                  Foreningens navn og hjemsted

Foreningensnavn er ”GADEHJØRNET”. Foreningen er hjemmehørende i Farup Sogn i Ribe kommune.

§2                  Foreningen formål.

Formålet med foreningen, er gennem forskellige foreningsaktiviteter, at skabe mulighed for engagement og kammeratlig samvær.

§3                  Medlemmer.

Foreningen optager som medlemmer unge med bopæl i Farup Sogn eller med tilknytning til Farup Sogn. Bestyrelsen fastsætter aldersgrænserne for medlemmerne. Medlemsskab gælder for ét år ad gangen.

§4                  Generalforsamling.

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år senest medio februar måned.

Generalforsamlingen afholdes for de relevante forældre og børn.

Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel ved annoncering i sogneblad (pt. Marsk & Muld) samt ved opslag på skolen.

Lovlig varslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal.

Stemmeret ved generalforsamlingen har forældre med en stemme pr medlem.

Stemmeretten kan kun udøves ved personligt fremmøde, og altså ikke ved fuldmagt.

Alle vedtagelser sker ved simpel stemmeflertal, dog undtaget forholdet nævnt i §9.

Kun stemmeberettigede er valgbare til bestyrelsen.

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden skriftlig i hænde mindst 8 dage før generalforsamlingen.

§5                  Dagsorden for den ordinære generalforsamling

Dagsorden for generalforsamlingen skal mindst indeholde:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Fremlæggelse af regnskab

4. Indkomne forslag

5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent

6. valg af 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter

7. Valg af 2 revisorer

8. Eventuelt

§6                  Ekstraordinær generalforsamling

Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling hvis et flertal i bestyrelsen eller hvis repræsentanterfor mindst 20% af medlemmerne finder det nødvendigt.

Indkaldelsen finder sted på samme måde som for ordinær generalforsamling.

§7                  Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand og en kasserer. Bestyrelsen kan supplere sig med udvalg for konkrete aktiviteter.

Der føres beslutningsprotokol.

§8                  Regnskab.

Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december. Regnskabet føres af kassereren, og driftsregnskab for det foregående år og status skal inden generalforsamlingen revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.

§9                  Foreningens opløsning.

Foreningen opløses hvis det besluttes på to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum. En vedtagelse kræver at der begge gange er 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede der stemmer for. Ved opløsning tilfalder foreningens midler Farup Sogns Borger- og Gymnastikforening.

Vedtaget d. 27/10-99

Underskrevet Dorte Pedersen

Kommende aktiviteter

MAJ
22

22.05.2012 15:00 - 15:30
Bogbus

MAJ
23

23.05.2012 16:45 - 17:45
Fodboldtræning

MAJ
24

24.05.2012 16:00 - 17:00
Lokalarkivmøde

MAJ
24

24.05.2012 19:00 - 22:00
Boldaften

MAJ
29

29.05.2012 15:00 - 15:30
Bogbus

MAJ
30

30.05.2012 16:45 - 17:45
Fodboldtræning

JUN
06

06.06.2012 16:45 - 17:45
Fodboldtræning

JUN
07

07.06.2012 16:00 - 17:00
Lokalarkivmøde

JUN
10

10.06.2012 14:30 - 16:30
Sommercafe

JUN
12

12.06.2012 15:00 - 15:30
Bogbus